Leif Bode Nielsen

Jeg var LAer før det blev cool. Den gang det var mere stålsatte øjne og mindre Daddy Vanopslagh. Dengang det var mere træklatring og mindre TikTok. Og jeg er ikke blevet mindre liberal med årene. Tværtimod. Mennesker bliver mere ansvarlige med mere frihed og mere lykkelige med mere selvbestemmelse. I en tid hvor amerikanerne hylder deres egen undertrykker og hvor selv nogle danskere ønsker sig en verden under Putin er der mere end nogensinde brug for at være liberal. I det store og i det små.

Professionelt, har jeg i tredive år arbejdet med digital transformation og forretningsoptimering. Som konsulent, som medarbejder og som leder. De sidste 14 år i LEGO Gruppen. Her i foråret har jeg realiseret min plan om at sætte en tilværelse sammen som selvstændig, underviser, bestyrelsesmedlem og frit tænkende.

Politisk er jeg for en administration, der på nationalt og lokalt plan ser på borgere og medarbejdere som personer der kan tænke selv, og som med udstrakt frihed kan yde og nyde mere. På rådhusene, plejehjemmene og i børnehaverne, skal medarbejderne have manøvrerum til at løse opgaverne på den bedste, sjoveste og mest effektive og tilfredsstillende måde. I byer, på land og på vandet skal borgere have frihed til at bo og leve på de måder der giver dem livskvalitet.

Mærkesager

Jeg arbejder stadig på mine mærkesager, men her er to jeg virkeligt brænder for:

1. Turisme: De steder, hvor der stadig findes autentisk miljø i kommunen, skal bevares med minimal indblanding. Kommunens værdi som turist-destination afhænger af at vi stadig har noget tilbage af det særkende der har tegnet kommunens byer og områder. Det gælder ikke mindst det havnemiljø der er tilbage i Bogense. Hvis det først bliver muret til, kommer det aldrig igen.

2. Bosætning: På samme måde skal det også være slut med at hvert kommunalvalg fejres ved efterfølgende at udsende et sparekatalog der kvæler de landsbyer der er så vigtige for kommunens tilflytning og bosætning. Igennem godt 20 år som indbygger i en af kommunens mindre bysamfund har jeg set hvor magiske vores landsbyer er for førstegangskøbere og f.eks. fraskilte der skal starte forfra. Hvis vi udsulter de små samfund yderligere, fratager vi kommunen et stort tilflytnings- og dermed indtægtsgrundlag.

Privat er jeg gift og har en dejlig dreng på 10. Jeg faldt i gryden med saltvand som spæd. Min far var havnefoged i Bogense, og jeg tilbragte de fleste somre indenfor redningsvest-afstand af det nordlige Lillebælt. Nu er jeg så heldig at bo lige midt imellem havn og marina, og i gåafstand til vores smukke gamle Bianca 111, der er bygget på Langeland i 1986 og som giver vores lille familie frihed, glæde og hårdt arbejde.